Frontend-udvikler
Vi søger en frontend-udvikler med kreativt fokus
Kan du udvikle sprøde websites?
Kreativ udvikler – lyder det helt sort? Faktisk synes vi, det lyder som Det nye sort.
Du er ferm til at udvikle websites, som både spiller teknisk og æstetisk. Du kan få brugeroplevelse, design og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Og så kan du godt lide at vende tingene lidt på hovedet, gå nye veje og udfordre dig selv og kunderne.
Du skal være passioneret omkring dit arbejde. Det er vi nemlig. Du får stor mulighed for selv at være med til at definere, hvordan du løser dine opgaver og tager del i den kreative proces i samspil med forskellige fagligheder.
Du er selvkørende, har erfaring som frontend-udvikler og er velbevandret i:
- • WordPress (gerne erfaring med custom post-types, taxonomier m.m.)
- • PHP (Laravel Blade)
- • Javascript
- • CSS
Har du også erfaring med Roots.io/Sage, MySQL og Advanced Custom Fields, så er det et klart et plus!
Hvem er vi?
Vi er et bureau i udvikling og arbejder hver dag med nye, større og mere krævende kunder. Det skaber et behov for, at vi altid tænker nyt, men det har vi heldigvis succes med. Derfor navnet.
Alle i Det nye sort arbejder kreativt. Vi er fælles om projekter både i modgang og medgang, og du vil som udvikler indgå i det kreative team og være en del af udviklingsprocessen – fra ide til færdigt produkt. Vi har stor respekt for faglighed, men har den holdning, at den bedste idé vinder – ikke den med flest striber på skulderen.
I Det nye sort har alle frihed til at arbejde, som man vil. Det går vi meget op i. Det betyder, at vi har fokus på den gode proces og det gode resultat – og begge dele er helt essentielle for os.
Derudover kan vi også tilbyde en lækker frokostordning, fleksible arbejdstider, selvbestemmelse og en masse sjove kollegaer. Vi tror nemlig på, at et arbejde, der giver plads til familie, hæklekurser og Netflix, skaber de bedste forudsætninger for de gode resultater.
Skal du med om bord?
Vores spritnye kontor ligger ved Vestre Bådehavn med udsigt ud over fjorden og lystbådene, så hvis du har en matros i maven, men ikke er særligt søstærk, så er Det nye sort stedet for dig. Skal du med om bord?
Send en ansøgning, CV og gerne et eksempel eller to på noget af dit tidligere arbejde. Send hele herligheden til jeger@detnyesort.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og slår til, når vi finder den rigtige til jobbet. Ansøgningsfrist d. 30/6 2023.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.