Spring til indhold

Et positivt spin på CO2

Et positivt spin på CO2

Med en ambitiøs vision om, at Nordjylland i 2030 er en international foregangsregion for CO2-fangst, anvendelse og lagring, var det svært ikke at brænde komplet varm på projektet. 

CO2Vision ønskede igennem en ny visuel identitet, at deres ambitioner var tydelige, så andre også kunne se visionens lys og være med til at gøre den til virkelighed og hverdag.

Mange forbinder naturligvis CO2 med noget negativt, men når udledningen i fremtiden kan bruges ifbm. udviklingen af ikke-fossile brændstoffer, så er det afgørende positivt. 

Identiteten skulle derfor udtrykke et positivt fremtidssyn på CO2 og styrkes af de grafiske elementer, der kan bruges på tværs i kommunikationen. Farverne er f.eks. nøje udvalgt til at supplere den positive kommunikation og understøtte en moderne, innovativ og ambitiøs profil. Den friske, grønne farve er valgt, frem for en mere traditionel bæredygtighedsstøvet grøn, der udviser mod og et nyt take på det grønne og innovative erhverv.

Et nyt O til at gøre hele forskellen

Med tanken om, at 1) CO2 er usynligt og 2) negativt ladet, var det vigtigt, at de visuelle komponenter var med til at synliggøre og vende opfattelsen af CO2 på hovedet.

CO2 i navnet skulle stå for noget andet og bedre – derfor valgte vi at arbejde med O’et. O’et er en organisk form, og det virkede rigtigt at give det nogle bløde former. Ved at personliggøre O’et i CO2Vision skabes en distance til de konnotationer, der følger med ordet og en særskilt identitet opstår. Et ekstra plus er, at O’et som element kan anvendes på 1000 forskellige måder, men det er fortsat genkendeligt.

Krøllen på halen: Websitet

CO2Visions nye website bygger på den visuelle identitet og med dens bløde former og simple animationer har vi skabt et dynamisk site. Et site, der er med til at understøtte ambitioner og vise, at holdet bag er foregangsmænd indenfor området. Animationer er en stor del af sitet – simple hover-animationer, og det grafiske element er sat i bevægelse.

Besøg websitet her

Næste Relationer og kunst