Spring til indhold

Pengetips, familie-yoga eller unyttige historiefacts?

Pengetips, familie-yoga eller unyttige historiefacts?

Hjørring Bibliotekerne havde brug for at få udviklet en ny visuel identitet, da de savnede en samlet branding og kommunikationsplatform. Opgaven bestod i at favne alle bibliotekerne i kommunen på en samlet platform, der kunne danne udgangspunkt for deres kommunikation og give en helstøbt oplevelse.

Visuel identitet

For at skabe tydelig sammenhæng og en grafisk markør, der kan bruges som et aktivt værktøj, har vi overført det fysiske røde bånd fra bibliotekets interiør til den nye visuelle identitet. Vi har omsat den tydelige markør (det røde bånd) til en logoform, hvor det røde bånd er tegnet som bogstaver, der udgør “hb” i logoet. Den markante markør er blevet ”nedbrudt” og ”aktiveret” som det 5. element i den visuelle identitet. Den er blevet udviklet som fire individuelle former, hvorudfra det er muligt at konstruere uendelige former, som samtidig bakker den grafiske profil op.

Sæsonprogrammer

Siden 2017 har den røde linje og brandmarkør vist vej i sæsonprogrammerne for Hjørring Bibliotekerne. Vi har stået for grafisk design, layout og sælgende tekster og indhold, der fremhæver bibliotekets rummelighed og tilbud til borgere i alle aldre.