Spring til indhold

Transforming the way people navigate the world

MapsPeople er en af de stærkeste spillere i verden inden for digitale kort og navigation.

En position, der forpligter på mange måder, men også en position, der kræver et vist grundlag for kommunikationen. Vores samarbejde tager derfor udgangspunkt i en ambitiøs, men dynamisk og næsten legende tilgang til en profil, der matcher MapsPeople, hvor de er i dag og skal være i fremtiden. En opdateret profil med brandposition, brand story og en corporate identity.

Som organisation er MapsPeople flere steder i verden, og derfor var det vigtigt at tage en snak med repræsentanter i Danmark, USA og Singapore for at få nuanceret den spillebane, de navigerer på. Udover interviews kom der en hel del input på bordet til en workshop, som kickstartede den kreative proces og udviklingen af en brand story, profil og ny visuel platform.

De nøgleord, der stod frem, og som er med til at beskrive MapsPeoples position, er blandt andet Markedsledende, Empowerment, Dynamiske, Personlighed, Partnerskab, Udvikling, Forbindelse, Mennesker og At skabe.

I samarbejde med MapsPeople fik vi omsat de drivers og aktive ord, der kan være med til at styrke kommunikationen og udtrykke holdning, personlighed og visioner igennem en brand story.

Logodesignet tager udgangspunkt i MapsPeoples brandværdier og har en naturlig rød tråd til brandets historie. Logoet skal udtrykke faglighed, viden og give følelsen af kvalitet.

Det nye brand mark er bygget af tre former, som symboliserer partnere, kunder og produktet. Det skaber en god dynamik, at elementet kan bevæge sig og give forskellige udtryk.

For at skabe endnu mere dynamik og en stærk værktøjskasse især digitalt har identiteten to fonte, som kan skabe karakter.

The brand mark is activated as a graphic element. By rotating the geotag in different directions, it becomes a compass which supports our product. (uddrag fra designguide 2022)

En stærk og modig farvepalette giver MapsPeople en ny friskhed, der både kan farves helt corporate med den solide grønne og den digitale lilla. I den anden ende møder vi innovation, kreativitet og menneskelighed i den gule, nude og lyseblå del af farvepaletten.

MapsPeople skal have en særlig og genkendelig illustrationsstil. En stil, der gerne må bløde det techy op og give en god modvægt til de digitale aktiviteter. Illustrationerne er derfor bløde, runde og venlige. De kan tegne virksomheden som imødekommende og legende. Sammen med ikoner er illustrationerne med til at styrke værktøjskassen og bakke den rebrandede identitet op.

Næste Fremtidens affaldsselskab