Spring til indhold

We catalyse the best ideas and the greatest minds of the future

We catalyse the best ideas and the greatest minds of the future

Catalyser er et nyt dansk acceleratorprogram dedikeret til digital health tech-iværksættere i Nordeuropa, der har brug for sparring og investering for at booste deres virksomhed. Med en samling af kompetente mentorer og investorer kan Catalyser hjælpe med at gøre gode ideer til gode forretninger. Sammen har vi arbejdet med at kommunikere de lidt komplekse budskaber klart og tydeligt både visuelt og på skrift.

Spirende og inspirerende ID

Vores take på en visuel identitet til et acceleratorprogram, der hjælper start-ups med at vækste deres virksomhed, var, at det skulle have kant og være friskt og (in)spire(re)nde. Og samtidig være professionelt og transparent, så man har lyst til at have dem med på sin iværksætterrejse.

Der skal formidles mange tal og fakta, som kan skabe en distance, og derfor har det været vigtigt for os at gøre designet og kommunikationen ligetil og venlig.

Det har resulteret i en ID, der både kan kommunikere korte, konkrete budskaber, men også komplekse budskaber og fakta. Og som både fungerer på print og i særdeleshed digitalt, hvor målgruppen primært møder Catalyser.

Catchy farver

Catalyser har fået farver, der signalerer fremdrift, energi, dynamik, og som er catchy. Med inspiration fra ord som drømme, potentiale, udvikling, netværk, tillid, health, spire, moderne teknologi, innovation, vækst og proces har det resulteret i en farvepalet, der kombinerer en mørk og en lys grøn med hot pink og en mere neutral cremefarve. Den indeholder derfor både “safe” og modige farver, som kan skrues op og ned efter behov og kontekst.

Catalyser er modige og var med på at bruge den lysegrønne og pink flittigt i forskellige kontekster og særligt på deres hjemmeside som blikfang og call to action.

Pilen peger på …

… fremtiden. Som grafisk element har kunden fået levende og dynamiske pile med krummelurer, som kan pege i alle mulige retninger, men mest ind i fremtiden. De mange snørkler er inspireret af start-up-processen, som sjældent er lineær. Samtidig har pilen en nøjagtighed og evne til at overvinde udfordringer, fokusere på og ramme et konkret mål. Den symboliserer retning, dedikation og at være på rette vej.

Pilen går igen i a’erne og y’et i logoet og er på den måde et grundelement i Catalysers visuelle identitet. Logoet udgøres af et navnetræk med særpræg, som tricker øjet og giver en moderne, futuristisk og techy fornemmelse med de skarpe kanter.

“Det nye sort har været med i hele processen med Catalyser, fra valg af navn, designlinje og logo til udvikling af hjemmeside og en flot professionel præsentationsfilm. De har også spillet en stor rolle i lanceringen af hele projektet. Det nye sort har, som altid, været en omhyggelig, kreativ og lyttende samarbejdspartner, der har tilført stor værdi til vores projekt.”


Henrik Lundum, CEO hos Catalyser

Facts, fordele, faciliteter og flyvende frokost

For at komme ud over rampen har vi produceret en mega anvendelig præsentationsfilm, som skal få potentielle deltageres opmærksomhed og give en letfordøjelig indflyvning i programmets indhold og formål. Den byder både på facts, fordele, faciliteter og flyvende frokost. Filmen er lavet i samarbejde med de seje typer hos NoWonder og er et bærende element på hjemmesiden og i den efterfølgende annoncering på forskellige platforme. Se den her:

En hjemmeside, der oplyser og opfordrer

Det, Catalyser kan tilbyde, er lidt af en niche og dermed målrettet en meget specifik primær målgruppe. Det var derfor vigtigt med en hjemmeside, der klart kommunikerer programmets målgruppe, formål med programmet og ikke mindst de fordele, deltagerne får. Og som giver potentielle deltagere lyst til at klikke sig videre og sende en ansøgning. Vi har været heldige at være med i processen med både design, udvikling og tekstforfatning af catalyser.dk.

Næste Stål og metaller i nye klæder