Vores Kreative direktør Nichlas Tougaard giver i en række artikler for Nordjyske Erhverv sit perspektiv på kreativitet, virksomhedskulturer, idé- og konceptudvikling m.m. Køb avisen og læs artiklen eller læs en lidt længere udgave af den her.

Hvis i dag er en helt almindelig dag, vil du blive udsat for ca. 6.000 brand-eksponeringer, inden du i aften lægger dig i din seng. Det vil sige, at der 6.000 gange i løbet af i dag har været et brand inden for dit synsfelt. Give and take.

Heldigvis er vores reklamefilter efterhånden så fintmasket, at der ikke trænger meget igennem og ind i din bevidsthed, som skaber en overvejelse. Faktisk kun ca. 2-4 gange om dagen. Men 6.000 gange har en afsender forsøgt at påvirke dig, og din hjerne har i et eller andet omfang taget stilling til et logo, et slogan, et budskab, et tilbud, en film, et billede, en lyd eller en notifikation.

Jeg har gennem et par år fulgt udviklingen af ét specifikt medie, der faktisk ikke startede med at være et medie: Indkøbsvognen. Fire hjul og et firkantet metalnet til at have sine varer i.

Men der gik ikke længe, før en person i reklamebranchen fik den idé at smide en reklame på fronten. Så kan vi jo reklamere for produkter, mens vi køber produkter, så vi køber flere produkter. Ikke længe efter opstod en ny idé; en reklame på selve håndtaget, som endda hurtigt blev udbygget med et skilt.

Mit bud er, at der ikke går lang tid, inden du også kan se en reklame i bunden eller på siderne af din indkøbsvogn. For enhver ledig plads er en reklameplads, der bare ikke er udnyttet endnu. Hvad sker der, når hele vognen er fyldt med reklamer? Hvilken ser vi så? Nok ingen af dem, men de støjer alle sammen.

Ingen lytter, når vi råber i kor

Reklame er et sammensat ord af “re”, der betyder gentagelse, og “klamo”, der kommer af det latinske “clamor”, som betyder – ja, tænk engang – at råbe. Altså gentagen råben. Det er der ingen, der gider, og ingen, der lytter efter.

Forstå mig ret – jeg mener i allerhøjeste grad, at markedsføring både har sin berettigelse og effekt. Ellers ville jeg nok også selv finde på noget andet at lave. Men der er forskel på at kommunikere og at reklamere. For reklame i sin mest passive, uigennemtænkte form er støj. Budskaber, der ikke nødvendigvis vedrører dig, og som fra et tilfældigt medie bliver råbt ind i hovedet på dig. For det er ikke dialog, det er monolog. Det er ikke kommunikation, det er reklame.

For 15 år siden beskrev min chef for mig, hvorfor reklame er det ældste erhverv i verden: “Mange tror, det er prostitution, men inden den første prostituerede tjente sin første skilling, kunne man forestille sig, at hun spurgte manden med det smarteste skind på, hvordan hun bedst kom ud over rampen med sit produkt, så at sige. Den første reklamemand var født.” Og det virkede, men nok mest, fordi manden i skindet ikke havde konkurrenter, der stod lige ved siden af ham og råbte.

Vi reklamemennesker råber i kor. Vi reklamerer alle de steder, det kan lade sig gøre, og det er ofte kun lovgivning, der begrænser annonceringsmulighederne.

Og jo flere reklamer der er, jo bedre bliver vores filter.

Gå glip af noget

Step away from the computer. En tekst, mange reklamebureauer har haft hængende. Det har vi også, og vi opfordrer alle medarbejdere til at træde væk fra computeren og finde svaret der, hvor de mener, det ligger.

Men inspiration er svær at finde. Og det er måske problemet. Vi prøver at finde inspirationen. Vi søger input for at lave et output, men hvad nu hvis sand inspiration rent faktisk er “gudernes ånde”, som kommer til en, når hovedet ikke er fyldt med indtryk, men har plads til nye tanker? Hvis man i løbet af en almindelig arbejdsuge i den kreative branche ikke bliver påvirket af andet end naturen, sig selv, sine tanker, og hvad der ellers må komme til en?

Ja, da vi voksede op, os der dengang på ingen måde var i kløerne på diverse devices, kunne vi ikke søge tilflugt fra kedsomheden i en tablet, og hvad gjorde vi så? Vi fandt på noget at lave.

Den vigtigste del af mit job er at være kreativ. At finde på nye måder at kommunikere budskaber på, både i form, farve, ord og billeder. Spørger man Martin Lindstrøm, er en af de bedste måder at være kreativ ved at kede sig. Det giver mening.

Vi har aldrig haft flere muligheder for at være med til alt, både fysisk og digitalt-socialt. Det skaber en dagligdag, hvor vi deltager i adskillige samtaler, forpligter (undskyld, interesserer) os for et væld af begivenheder og både bliver fulgt og følger med i andres liv. Det efterlader ikke meget tid til kedsomhed og fordybelse, og måske derfor er begrebet JOMO opstået – Joy Of Missing Out.

Selvfølgelig går du glip af noget, men bare rolig – det er fint nok.

Hvor der er et tomrum, kan der opstå noget nyt og uventet. Og det uventede er det, vi alle sammen går og venter på. Det er der, magien opstår.