Spring til indhold

Kend din arv

Kend din arv

Arv kan være mange ting: mormors gamle bornholmerur, ildrødt hår, temperament, en stor næse eller en sygdom. Type 2-diabetes misforstås af mange som en livsstilssygdom, mens sandheden faktisk er, at arv spiller en stor rolle for sygdommens udbrud.

Det har vi udviklet en kampagne om for Steno Diabetes Center Nordjylland

At skulle være arveligt disponeret for type 2-diabetes, uden at vide det, er for mange en uvirkelig tanke, og det er netop arv og uvirkelig virkelighed, filmens univers er skabt ud fra.

I et særligt univers med et bevidst overdrevent farvetema i hver scene, røde pølser i en frugtskål, hval på væggen i en blå-på-blå stue visualiseres arv og dens dualistiske optræden: synlig vs. usynlig. Mens den synlige arv tydeligt taler for sig selv i billederne, tilføjer speak og underlægningsmusik sammenhæng mellem de enkeltstående scener.

Med en kreativ, visuel fortælling omkring arv som en synlig og usynlig størrelse gør vi opmærksom på den barske realitet: Så længe du ikke er bekendt med din families sygdomshistorik (altså: kender din arv), aner du ikke, om du er i højrisikozonen eller ej. Og det er ærgerligt, fordi type 2-diabetes kan faktisk både udsættes og i nogle tilfælde undgås.

Vi mener det faktisk: Se filmen, tal med din familie og undgå at få en lang næse.

Næste At give historien liv