Spring til indhold

En sort hingst midt i byen,

et flyvende klaver og poesi

Vi omsætter jeres budskaber, forretningsideer og profiler til design, koncepter, salgskampagner, strategisk kommunikation og brandplatforme. Det gør vi især på film, i animationer, grafiske identiteter, brandstories, websites og kreative koncepter. Det må gerne være sjovt, spændende eller anderledes at møde jeres brand og derfor skal virkelighed nogle gange have et drys magi. Jeres brand skal være noget for nogen, og vi skal kunne mærke det.

Design

Vi designer visuelle identiteter, der skiller sig ud, og løfter dit brands visuelle fremtoning. Et design er ikke noget i sig selv – det kræver, at du bruger det aktivt. Derfor udvikler vi et grafisk design, du kan bruge til noget, der vil din målgruppe noget, og har et formål.
Designet skal kunne bruges aktivt og dynamisk – lige fra kreative kampagner og animationer til unikke websites og digital annoncering. Derfor arbejder vi med designet som grundlag for alle dine aktiviteter.

Koncept

Hvis du vil differentiere jeres virksomhed, dit produkt, din organisation eller kommunikation fra andre – så skal budskabet være skarpt, sjovt, anderledes eller måske modigt. Vi udvikler den gode idé, kampagne og det stærke koncept – så målgruppen hører dig.

Strategi & kommunikation

En god strategi og kommunikationsplan kræver retning. Derfor stiller vi en hel del spørgsmål, finder ind til kernen, og skærer ind til benet. Sammen afdækker vi målsætning, fokusområder, kontaktpunkter med målgrupper, stil, tone og lægger en plan. Vi læser imellem linjerne, identificerer brandpositionen, skriver jeres kernefortælling, og får kortlagt DNA’et. Vi skal løse en udfordring, ikke bare fortælle en god historie.