Spring til indhold

Kundekategorier: Koncept & kampagne

Nordjyske Kommuner

I et samarbejde gennem fem år med Nordjyske Kommuner har vi lavet en række trafikkampagner med budskabet at sænke farten på landevejene og få flere børn mellem 9 og 15 til at være selvtransporterende. Kampagnerne blev baseret på omfattende research og dialog med psykologer om de psykologiske mekanismer i trafikken.

Mariendal

Samarbejdet med Mariendal har centreret sig om diverse materialer og kampagner i form af blandt andet roll-ups, plakater og brochurer til at kommunikere forskellige budskaber om én af Danmarks ældste installationsvirksomheder.

Randers Tegl

Samarbejdet med Randers Tegl har primært centreret sig om eksklusivt trykt brochuremateriale og brand books i forskellige afskygninger målrettet blandt andet arkitekter. Derudover filmproduktion og kampagnehjemmeside, hvor en brochure fik en dynamisk klikbar online tilstedeværelse.

Tibnor

Som Nordens største stålgrossist med danske, svenske og norske afdelinger har Tibnor både et stort antal touchpoints og et stort behov for at kommunikere internt og eksternt. Vores tætte samarbejde havde sin begyndelse i redesignet af den visuelle identitet, men det har bragt de fleste af vores kompetencer i spil ift. motion design, design af messestand, salgs- og præsentationsmateriale og meget mere.

Forsvaret

Vi har samarbejdet med forskellige områder af Forsvaret siden 2015 og har blandt andet arbejdet med kommunikationsstrategi, udviklet adfærdsbearbejdende kampagner med henblik på at spare på vand, el og varme, designet klimaregnskaber og meget mere.