Spring til indhold

Kundebrancher: Teknologi

CO2Vision

Et positivt spin på CO2

Med en ambitiøs vision om, at Nordjylland i 2030 er en international foregangsregion for CO2-fangst, anvendelse og lagring, var det svært ikke at brænde komplet varm på projektet. CO2Vision ønskede igennem en ny visuel identitet, at deres ambitioner var tydelige, så andre også kunne se visionens lys og være med til at gøre den til virkelighed og hverdag.

Combine

Som led i en transformation fra udviklingshus til digitalt konsulenthus udviklede vi en ny visuel identitet bl.a. på baggrund af en indsigt i det unikke ved Combine og en ledig visuel position i markedet. Resultatet blev en dynamisk, organisk og imødekommende identitet, der kombinerer et teknologisk udtryk med bl.a et nærmest håndskrevet logo, som harmonerer med deres ønske om at have både teknologi og mennesker i fokus.

Conzentrate

Vi samarbejdede med Conzentrate om en ny visuel identitet og designede og udviklede deres website til at kommunikere, at de er eksperter i digital læring og uddannelse af medarbejdere.

Logimatic

En erfaren ingeniør- og softwarevirksomhed kalder på en online tilstedeværelse, som underbygger deres kompetencer i den digitale sfære. Logimatic fik derfor et nyt website med både funktionalitet og æstetik i fokus.

MapsPeople

MapsPeople

Med en fortid som producent af fysiske kort har MapsPeople formået løbende at forny sig selv. Vores samarbejde tog udgangspunkt i en ambitiøs, men dynamisk og næsten legende tilgang til en profil, der matcher MapsPeople, hvor de er i dag og skal være i fremtiden. Nemlig som en af de stærkeste spillere i verden inden for digitale kort og navigation. De fik en opdateret profil med brandposition, brandstory og en visuel identitet.

Mariendal

Samarbejdet med Mariendal har centreret sig om diverse materialer og kampagner i form af blandt andet roll-ups, plakater og brochurer til at kommunikere forskellige budskaber om én af Danmarks ældste installationsvirksomheder.

Nordic Computer

Samarbejdet med Nordic Computer omfattede både kernefortælling, visuel identitet og website, som skulle kommunikere, at de er det bæredygtige valg på salg og servicering af IT-infrastruktur.

Yggdrasil

Hvordan gør man køb og salg af strøm sexet? Vores bud var at udvikle en sprudlende og moderne visuel identitet og et bemærkelsesværdigt website med formålet at tiltrække kompetente medarbejdere til Yggdrasil.